fredag den 23. februar 2018

Hjemmehæklet til familiefesten

Med foråret kommer også konfirmations- og bryllupstiden i det ganske land. Det betyder, at vi, store som små, skal pyntes og have det fine tøj på til familiefesten. Og hvorfor ikke pynte de kære små med hjemmelavede sløjfe og butterfly.


Strikkeopskriften er fra skønne og dygtige Ghita Iversen fra Ghitabi.dk, men du kan købe opskrift og garn som et færdigt kit i min butik i Silkeborg. I kittet er også de kroge, du skal bruge for at samle butterflyen i nakken. Du kan også vælge selv at sammensætte et kit, så kan du få lige præcis den farve, der passer til det tøj, dine kære skal have på.


Er du ikke så meget til sløjfer og butterfly, kan du også hækle dit eget slips. Eller måske et slips til konfirmanden. Du finder min e-opskrift her.


Husk at være opmærksom på, at du selv skal skaffe en elastik til sløjfen og et bånd til butterflyen (fx skråbånd på 2 x 20 cm).


lørdag den 17. februar 2018

Gratis opskrift på søde hæklede påskeæg

Påsken står ikke helt for døren, men den nærmer sig. Derfor har jeg fundet min opskrift på de søde, små hæklede påskeæg frem igen. Ikke fordi jeg ikke elsker chokoladeæg, men dem kan jeg desværre ikke spise hele tiden, og de vil ikke holde ret længe hjemme hos mig som pynteæg.

Derfor er det jo godt, jeg kan hækle lidt pynt nu, så det er klart, inden det bliver påsken. Jeg hækler også gerne lidt ekstra, hvis jeg ved jeg skal til påskefrokost ved venner eller familie. Æggene er søde i forskellige farver i en lille kurv eller hængt på nogle forårsgrene. Begge dele synes jeg, er fine værtindegaver - og så kan man jo altid give nogle af dem i chokolade med også.


Jeg skrev faktisk om disse fine æg tilbage i 2011, hvor de først var tiltænkt som "lege mad". Du kan læse det gamle indlæg og finde en gratis opskrift på påskeæggene her.


torsdag den 15. februar 2018

Vi ses i Fredericia

I morgen skal jeg til Fredericia og besøge Bog & idé på Gothersgade 37, som de allerede har fortalt om på deres facebook. Jeg er der mellem kl. 11 og 12. 

Jeg hækler, hilser og giver gode hæklefif til alle jer, der kigger forbi til en snak.


Bog og idé i Fredericia sælger også mit økologiske bomuldsgarn. De sælger den tynde udgave med mit nemme easypull. Skal du bruge økologisk bomuld i en tykkere kvalitet eller økologisk og GOTS certificeret uld, skal du forbi min webshop, hvor du også kan købe et eller flere af de fine opskrifts-postkort her over.

Smuk serviet til sort, storblomstret porcelæn


Jeg er blevet så vild med mine nye servietter, jeg synes passer perfekt til bl.a. Royal Copenhagens Musselmalet og Mega serier. Og Royal Copenhagen har jo også et stel med sorte blomster. Eller som alle jer, der har set stellet tæt på godt ved, er farverne jo ikke helt sorte, men mere grå.


Min Night Shadow passer perfekt til, så jeg er selvfølgelig ved at hækle servietterne, der passer smukt til i både stil, mønster og farve. Og har du endnu ikke musselmalet stel, kan du stadig nå at begynde at samle :-)

Du har sikkert allerede set mit opslag med en gratis opskrift på en middagsserviet og opslaget med kaffe- og frokostservietterne, hvor det er de smukke blå farver jeg bruger (Dark Lavender og Lavender). En samlet opskrift på den smukke serviet i kaffe-, frokost og middagsstørrelse kan nu også købes som postkort på min webshop.


Men den smukke, blomstrede serviet kan jo hækles i alle tænkelige farver, så de passer til lige præcis dit stel og hjem.

Og er du ikke så vild med blomsten, men gerne vil have genbrugelige servietter i økologisk bomuld, er der helt sikkert inspiration at hente i min "serviet bog", der fås som både e-bog og trykt bog.

fredag den 9. februar 2018

Lækkert, isolerende og smukt babytæppe i uld

Jeg er slet ikke færdig med tæpper, selvom jeg allerede har lavet indlæg om tæpper ;-) Lige nu er jeg i gang med det super smukt og lækkert babytæppe i uld. 


Jeg bruger tre tråde, så tæppet bliver lækkert tykt og isolerende til fx barnevognen eller så baby kan ligge på det på gulvet. Jeg strikker det i perlestrik og så er planen, at der kan komme en smuk kant rundt om. Hvilken ved jeg ikke helt endnu. Måske I har nogle gode ideer?


   Når jeg har strikket tæppet færdig og fået lavet en opskrift til, kommer opskriften selvfølgelig på min webshop. Indtil dag kan du fx vælge at strikke babytæppet eller hækle barnevognstæppet i mit lækre økologiske bomuldsgarn (begge opskrifter fås også som e-opskrifter).




tirsdag den 30. januar 2018

25 farver - så mange muligheder

Når jeg skal i gang med et nyt projekt er farvevalget ofte det første store spørgsmål, der skal løses. Det er altså ikke altid lige nemt!

Lige nu er det uld jeg arbejder med, her har jeg 25 lækre farver at vælge imellem.


Nu er jeg jo så heldig, at jeg kan gå og kigge og mærke på alle farverne i min forretning. Du er også meget velkommen til at kigge forbi her i Silkeborg og se, hvilke farver du vil lade dig inspirere af.

Alternativt er jeg jo så heldig, at der er dygtige forhandlere rundt om i landet, der sælger mit garn. Her er du også velkommen til at kigge ind og finde dine næste farver. Det er desværre ikke alle, der sælger mit uldgarn. De steder må du nøjes med at lave fingre og øjne løbe over mit bomuldsgarn.


Vil du gerne have inspirationen hjem i stuen, kan du nu købe farvekort på min webshop. Der er farvekort til både mit økologiske uldgarn, økologiske bomuldsgarn (både det alm. 8/4 og det lidt tykkere 8/8) og mit helt nye garn lavet af genbrugte plastik flasker.

Du er selvfølgelig også meget velkommen her i butikken, hvor du også kan købe farvekort til alle mine garntyper. Det bliver ikke nødvendigvis nemmere at vælge, hvilken farve du skal bruge til dit næste projekt, men så kan du da både se og mærke mulighederne hjemme i sofaen.

fredag den 26. januar 2018

Lækkert uld til den kolde vintertid

Kulden har rigtig taget fat, og så er det jo dejligt med et skønt, 
varmt og lækkert tæppe til at tage over sig. 

Jeg er klart mest til uldtæpper i denne tid. Og så er det jo heldigt, at jeg er masser af lækkert, økologisk og GOTS certificeret uldgarn i min forretning og i webshoppen
Eller hos mine forhandlere rundt om i Danmark.

Tæppet på billedet er blot et lille et, jeg bruger til udstilling i min forretning. 
Det er de kendte bedstemor firkanter, jeg har hæklet sammen på "Karen Klarbæk måden".


Vil du selv i gang, er der en nem billedguide fra bloggen her. Den viser hvordan man hækler lapperne. Men vil du lære sammenhæklingen, finder du vejledning i min e-bog: Hæklede tæpper.
For flere år siden var jeg i TV2 Frihuset og vis hvordan man hækler sammen, og siden har det spredt sig, så vælgdi mange andre end mig kan spare sammensyning eller montering, ved at hækle sammen undervejs.

Du kan også kigge ind i forretningen i Silkeborg, så hjælper jeg dig meget gerne. Jeg er som regel i forretningen hver mandag, onsdag og fredag fra ca. kl 8.30 - 12.30. Ellers har jeg åbent hver lørdag kl. 10 - 14 og efter aftale, så giv mig et ring (tlf. 22 588 589).


En anden mulighed, for både hjælp og hygge, er at komme til en af de gratis workshop, jeg holder i forretningen hver onsdag aften kl. 19. - 21. Du tilmelder dig via webshoppen.


Er du ikke i nærheden af Silkeborg og fryser du også fødderne, så du skal i gang med tæppe-hækleriet nu, kan du som nævnt købe uldgarn på webshoppen. Du kan også købe opskriften til zigzag-tæppet her over. Opskriften fås som postkort.

onsdag den 24. januar 2018

Kaffe- og frokost serviet til musselmalet pocelæn

Jeg har lavet en e- og en trykt opskrift til kaffe-, frokost- og middagsservietter med en smuk blomst i midten. Jeg synes, servietterne passer perfekt til det flotte, danske musselmalede porcelæn
fra Royal Copenhagen.


Jeg har hæklet dem i farverne Dark Lavender og Lavender. Begge farver passer perfekt til det blåmønsterede porcelæn. Både det gamle og det nye storblomstrede.


Du kan stadig hente min opskrift på en middagsserviet gratis her. Den er lidt anderledes end mine kaffe-, frokost- og middagsservietter, der kan købes på min webshop.


Postkortene med opskriften er også til salg hos Karen Klarbæk forhandlere i det ganske land.
Du finder nærmeste forhandler her: Karen Klarbæk forhandlere.
 
Forhandlerne sælger naturligvis garnet i de "perfekte" farver :-)